Play Mind Enjoy

Analysere, mærke, være…

imageDet kan sommetider være vanskeligt at finde tid, ro eller selvdiciplin til at lave min helt egen yoga – helt for mig selv.

Ganske ofte bliver det mere til en slags forberedelse på, at jeg skal formidle eller guide andre i yoga – så mit hoved er fyldt af: “Hvordan kan det her gøres nemmere?… Hvordan kan jeg bygge op til den her?.. Hvordan gør jeg det let forståeligt at komme ind i den her?… Hvordan gør jeg den her mere eller mindre udfordrende, med så få ord som muligt?… Orv, man kan også gøre sådan her….”

Det er ikke fordi, at det ikke er fedt – jeg sætter stor pris på mine stunder, hvor jeg “øver” mig på at undervise.

Jeg kan faktisk slet ikke undvære de stunder. Det ville være umuligt for mig, at undervise uden.

Eller…

Det ved jeg faktisk ikke – jeg har ærligt talt aldrig prøvet at undervise uden at have forberedt mig…

Det sker tit, at det ændre sig når jeg først er i gang, fordi det jeg har forberedt ikke passer til dem jeg er sammen med af en eller anden grund – og så må jeg jo lave det om – men tanken om at gå ind i et lokale helt tom – helt uden noget – den virker angstprovokerende…

Måske jeg skulle prøve det…

Selvfølgelig går jeg til yoga som elev og bliver undervist, guidet eller hvad du nu vil kalde det – hvilket er noget af det fedeste jeg ved, men det er altså noget andet der sker når jeg er alene med det.

Pointen er, at jeg rigtig ofte forsvinder ind i analyse og forberedelse i stedet for at mærke, hvad yogaen gør ved mig – i stedet for at flyde frit i bevægelserne og lade tankerne passere – i stedet for at mærke, føle, fornemme – uden at give det navne, analysere det eller farve det med godt og dårligt, eller rigtig og forkert.

Men når det endelig sker…

Føles det som ren magi.

Tjek ud, tjek ind

imageDet er så herlig at få lov til at give noget videre, man selv synes er skide fedt. Det synes jeg virkelig yoga og meditation er.

Hver gang jeg træder ind i et lokale som underviseren, guiden, læreren – eller hvad du nu vil kalde det – så håber jeg, at dem jeg snakker til, oplever noget særligt i dem selv.

Når jeg selv er på måtten kan jeg møde alt muligt forskelligt – og det varierer fra dag til dag – fra gang til gang. Det kan være voldsomt, skægt, stille, vildt, undersøgende eller en helt særlig følelse eller fornemmelse, jeg ikke har ord til at beskrive helt præcist. Det er en fin følelse af mening og samhørighed. Det lyder måske lidt hippieagtigt – men det er sådan ca. de ord der beskriver den fornemmelse bedst.

Sommetider dukker den følelse også op når jeg underviser – men så føles det anderledes. Det føles mere som om, at den deles med dem der er der.

Når jeg er praktiserer alene kan det blive ret følelsesladet – eller smånørdet.

Når jeg tager ud og er elev er det en helt tredje fornemmelse – nogle gange glemmer jeg alt andet end blot at bevæge som underviseren siger, nogle gange bliver jeg inspireret og andre gange flyver tankerne alle andre steder hen end der jeg er…

Sådan er det. Det er bare ikke den samme praksis hver dag. Ikke for mig. Jeg er ikke den samme i dag, som jeg var igår – og jeg er ikke den samme i morgen, som jeg er i dag.

Da jeg først blev præsenteret for den tanke (i forbindelse med buddhisme) blev jeg virkelig lettet – og lidt bange eller provokeret…

Men jeg oplever at den tanke giver en enorm frihed til at gå på opdagelse når jeg er træder ind på måtten (eller agerer i livet generelt), for jeg behøver ikke at perspektivere til, hvad min krop kunne igår. Jeg skal bare opleve den, som den er nu. Mit humør og tanker, som de er nu.

Jo mere jeg underviser andre – des mere har jeg brug for at tjekke ind hos mig selv.

Des mere jeg tjekker ind hos mig selv, jo mere kan jeg være for andre.

Nye hold hos Doyoga

imageDet er ikke længe siden jeg er kommet hjem efter at undervist mine onsdagshold for første gang.

Det ene er hatha for alle – første onsdag i hver måned vil være særligt tiltænkt begyndere – og et “playfull” yoga hold.

Det var rigtignok ren leg i dag og jeg er simpelthen så drønglad for at folk tog så godt i mod det, som de gjorde – selvom det indebar hopperi, omvendte stillinger, partner øvelser og ren fjol.

Jeg var sammen med nogle skønne kvinder, som jeg mødte på min sidste tur til Indien, ude at spise i går – og kom derfor væsentligt senere i seng end jeg plejer… Men jeg vågnede 5:30 alligevel… Løb en tur, tog til yoga og passede mit job – forberedte mig på mine undervisninger til aften – og nu er jeg dælme træt!

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme fast på skemaet hos Nalini fra uge 34 – hvor jeg er at finde torsdag aften (og hver anden torsdag morgen på Amagerbro) på Frederiksberg, fredag eftermiddag på Amager og hver anden lørdag formiddag hver anden lørdag på Amager.

Jeg glæder mig også til at lave en masse både blid, hård og legende hatha hos Doyoga – tirsdag eftermiddag, onsdag aften og søndag morgen…

 

NU vil jeg drikke resten af min kamillete – og så dykker jeg i putkassen!

 

godnat og sov godt!🙏🏻❤️

Mit liv i yogabukser

imageDer er nu gået lidt mere en måned siden min indkomst kun er kommet fra at undervise i yoga. Den første måned har været stram og der har været en del arbejde forbundet med det, både rent praktisk og inden i mig – men der er faktisk udsigt til, at det kan lykkes – så jeg får råd til at spise andet end havregryn og gulerødder…

Det kan jeg takke Doyoga og Nalini for! De har givet mig tid og mulighed for at undervise – og bidrager til min personlige udvikling med anerkendelse og udfordringer som underviser på en måde som giver mig en kæmpe følelse af frihed (og meget ansvar!).

Men jeg må sige, at selvom pengene er få er det dælme fedt! Dels fordi der sker vilde ting i øjeblikket i min egen praksis – men især også fordi jeg får lov til at dele det! Det føles anderledes når det kun er det jeg laver – i forhold til da jeg havde job eller studie ved siden af. Nok mest fordi det er meget mere intenst.

Selvom det var et angstprovokerende hop – nærmest kast – ud i livet som selvstændig uden sikkerhedsnet, så er det faktisk ret roligt, fint og rart nu.

Men hvordan kan det være andet, når jeg lever livet i yogabukser!


Springer ud

imageJeg har gået nogle lange aftenturer de sidste par dage – set smukke solnedgange. Der har været mange tanker der har haft brug for plads til at flyde.

Længe har jeg leget med tanken om at være selvstændig – altså – forstået på den måde, jeg jeg ville leve af at undervise yoga.

Dog, havde jeg taget nogle enkeltfag på VUC for at mærke efter. Så havde jeg søgt en på en videregående uddannelse – faktisk flere – fordi jeg ikke var helt sikker på, at jeg turde gå all-in.

Men så faldt det simpelthen sådan sammen, at jeg ikke kom ind… På noget som helst… Så nu, er jeg nødt til at tage springet og så må det briste eller bære.

Min stolthed har selvfølgelig lidt et lille nederlag på grund af afslaget – men ud fra et småreligiøst og skabsspirituelt synspunkt- så antager jeg, at det er fordi jeg skal en anden vej. Det må simpelthen være fordi jeg skal kaste mig fuldt ud i yogaens verden og se hvad det sker. Leve af havregryn og vand – lære en højere grad af nøjsomhed (i hvert fald lige her i starten, hvor pengene ikke springer i min retning) – og være taknemmelig for det, der må anses for at være den ultimative frihed. Det ultimative ansvar for min egen lykke.

Jeg glæder mig til at se hvad det sker.

 

Tilbage til hverdagen

image

Så er jeg tilbage igen efter en uges ferie i mit barndomsland – Odsherred. Hverdagen – eller hvad man nu skal kalde det – er begyndt igen og jeg har undervist både hos DoYoga og Nalini – og nu er denne “arbejdsdag” endt og jeg kan trille ud og nyde sommeren.

Ligesom jeg har gjort i en hel uge – og det har været så drøn-hamrende-tosset-mega-rart.image

image

imageimage

I en uge har jeg ikke lavet andet end at gå lange ture i skov og på strand med min fars hund, som jeg passede idet han er på ferie, plukke bær, lave yoga i haven, bade, læse og nyde min kæreste og families selskab. Dog havde jeg nogle dage helt for mig selv,  hvor jeg bare kunne være med mig og mine tanker – og passe hunden naturligvis.

image

imageimageDermed har der været plads til refleksion… Plads til at ideer kunne spire og gro… Plads til at lade kreativitet blomstre…

Lige nu venter jeg på svar fra en videregående uddannelse, om jeg er kommet ind eller ej, som så mange andre. Men min ferie har sået tvivl.

Lige nu har jeg lyst til at nørde yoga endnu mere. Jeg har lyst til at marinere i yogaens univers og øve mig på at blive en bedre formidler. Søge at udvide min horisont og dykke ned i det uendelige univers af viden om yoga.

Jeg har lyst til at skrive og tegne. Jeg har lyst til at gøre alle de skriveprojekter jeg har gang i færdige.

Jeg har lyst til at være fri og ikke bundet af deadlines, eksamener og pensum.

Der er mange spændende tanker og ideer om, hvordan det kan lade sig gøre.

Måske ændre min lyst sig, når jeg får svar… Hvem ved…

Nu tager jeg ud og nyder det danske sommervejr med min kære…

image

God søndag!

Nalini-Yoga

Det er med stor glæde og stolthed, at jeg nu skriver dette indlæg.

I fredags havde jeg min første officielle undervisning hos Nalini i Nalini-Hot-Yoga-Sekvensen.

(Nalini er et yogacenter på Frederiksberg og et på Amager, som udbyder, blandt andet, flere former Hot-yoga -altså yoga praktiseret i varme (hos Nalini ca. 37 grader). Én af de klasser de udbyder, er den samme hver gang – en fast serie – som hedder Nalini Hot Yoga)

I de sidste måneders tid har jeg fulgt et forløb hos Nalini, hvor jeg har lært en hulens masse! På en måde er jeg blevet flov over, at jeg vidste så lidt, da jeg begyndte at undervise. På en måde håber jeg, at jeg vil få den følelse igen, igen og igen – så jeg aldrig glemmer, at der er så meget jeg ikke ved.

Formålet med forløbet har været, at jeg skulle lære at undervise Nalini-Hot-Yoga-Sekvensen. Jeg har undervist hos primært DoYoga og lidt andre steder siden marts 2015… Jeg har i al den tid selv sammensat mine undervisninger. Jeg har selv kunne regulere dem, hvis de ikke passede til de mennesker som var i klassen. Jeg har kunne lege, fjolle og været kreativ.

Det har været en kæmpe udfordring for mig i de prøveundervisninger jeg har haft i Nalini, ikke at kunne bryde ud af sekvensen, hvis nogen havde det svært. I det hele taget har det været svært for mig at føle den samme intense glæde og lidenskab for en sekvens jeg ikke selv har sammensat – jeg har haft det som et lille barn der har haft fuldstændig frie rammer og ingen begrænsninger og pludselig er der rammer, begrænsninger og en struktur jeg ikke selv har lavet.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at netop fordi det her har været og er så udfordrende for mig, så er det smadder sundt.

Med tiden er jeg blevet virkelig glad for at praktisere Nalini-sekvensen selv – ikke kun for at kunne undervise i den, men også fordi jeg føler der sker noget andet, når man laver noget, man kan udenad, i den samme rækkefølge, hver gang.

Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg ville holde så meget af det. Jeg laver stadig min helt egen yoga derhjemme, jeg går stadig til yoga andre steder, hvor der er foranderligt, nyt og anderledes fra gang til gang, men Nalini-sekvensen er blevet et anker de sidste måneder.

Da jeg underviste i fredags kunne jeg mærke noget af den samme følelse af liv, glæde og tilstedeværelse som jeg ofte mærker når jeg underviser andet – og jeg er sikker på, at når jeg har undervist sekvensen lidt flere gange, vil jeg kunne finde den samme grad af magi, passion og entusiasme som jeg føler for at formidle Hatha-yoga.

Jeg tror ikke det bliver den samme magiske følelse – men en anden i sammen størrelse.

Jeg glæder mig.

I juli og august skal jeg undervise en del hos Nalini – og hos DoYoga – men ikke “fast”. Fra september bliver hverdagen stabil igen og undervisningerne på faste dage.

Jeg er taknemmelig for, at jeg får lov til at formidle noget jeg findere så stor mening i.

Tak! image

Kursus i højere bevidsthed

Denne weekend tilbragte jeg meget af tiden med at være på kursus i noget der hedder; Gunas. Det har været inspirerende og berigende.

Noget, jeg næsten altid får af at tage på kursus, workshop, uddannelse eller blot til en helt almindelig yogatime (nogle gange bare en samtale, en artikel/bog eller andre inspirationskilder) er dels mere nysgerrighed om det pågældende emne og dels en åben dør til en masse reflektion.

Dette kursus har givet særligt anledning til reflektion om min tilværelse og min måde at bruge den på. For at forklare det nærmere, tror jeg det er en god ide du lige får lidt info om Gunas, hvis du ikke ved en masse om det i forvejen. Før det her kursus vidste jeg stort set ikke noget om det – og jeg er ganske sikker på, at der stadig er en masse at lære.

Viden om Gunas stammer fra indisk, hinduistisk filosofi (fra en af de klassiske skole som hedder Samkhya, der primært fokuserer på at “nummerere” og beskrive kategorier af eksistensen – hvilket jeg har læst i; The Yoga Tradition, af Georg Feuerstein og på wikipedia ). Gunas er dermed inddeling af udviklingen i eksistenser – og man har opdelt den i 3 stadier.

Tamas – er alt hvad der er destruktivt, dovent, mørkt og kunstigt. Tamas er når noget forgår eller nedbrydes.

Rajas – er mobilitet, energi og drift. Alt hvad der er kraftfuldt er rajas.

Sattva – er det øverste udviklingsstadie. Sattva er opbyggende. Selve ordet; Sattva, betyder renhed, så det er alt hvad der er rent og lyst.

Her er et billede af en gruppeopgave vi skulle lave, hvor vi skulle tegne vores forståelse af de 3 begreber. Dette blev min gruppes bud (Det er ikke mig, som er kunstneren bag)

image

Det, jeg forstod fra kurset var, at man skal tænke disse 3 stadier som en trappe, hvor tamas er det nederste trin – så kan man bevæge sig op ad trappen mod rajas – og fra rajas mod Sattva. Den udvikling foregår hele tiden i alt. Eksempelvis et frø, som nedbrydes (tamas) for at der kan gro (rajas) en plante ud af, som til sidst blomstrer (Sattva).

Man kobler disse tre begreber på sindet og alt hvad der kan påvirke sindet.

Det vil sige, at man er på et tamas-trin, hvis man er deskruktiv, lad, kunstig og mørk. Man kan forøge disse “kvaliteter” ved at opleve, se, høre eller spise hvad der overvejende er tamas. F.eks. ved at spise råden mad – eller “kunstig” mad. Mad med mange tilsætningsstoffer eller som er langt væk fra “rigtig” mad. Hvis man indtager noget som er nedbrydende. F.eks. Alkohol i store mængder, junk food, rygning eller mad der simpelthen er for gammelt. Man kan også øge tamas ved at klæde sig i eller omgive sig med mange mørke farver, ved at være oppe om natten eller omgive sig med deskrutive ting (se voldelige film, hører deskruktiv musik osv.) eller simpelthen være destruktiv og passiv. At bagtale, tale grimt til eller om andre er eksempelvis tamas.

For at komme væk fra tamas, skal man bruge rajas. Rajas er som sagt energi og fremdrift. For at øge det, kan man spise ting som øger energien. F.eks. Chili, kål, bønner (alt hvad der giver luft i maven), koffeinholdige drikke, fermeterede fødevarer (på kurset diskuterede vi om det var tamas eller rajas, da man jo egentlig spiser noget i forrådnelse – men kom frem til, at det ikke var direkte sundhedsskadeligt og fremmer fordøjelsen og dermed måtte være rajas). Man kan også fremme rajas med musik der har et beat – jo mere tromme, bass eller anden form for tydelig rytme, des mere rajas-fremmende er det. Det kan også ske ved at omgive sig med kraftige farver eller lave motion, hvor man får bliver forpustet. Idet at rajas er fremdrift og hurtig – så opstår der friktion, hvis der er noget der sætter sig i vejen for det, hvilket resulterer i vrede.

Fra rajas kan man arbejde sig tættere på Sattva. Det er kun ganske få, der er fuldstændig Sattva, men man kan øge sattva ved at stå tidligt op. Morgenstunden er ret sattvisk. Man kan spise naturlige fødevarer, gerne med gyldne farver, såsom ingefær og honning. Man kan gå ture i naturen. Nyde naturens lyde, stilhed eller melodisk musik – uden et beat eller tromme. Man kan sørge for at være ren. Man kan omgive sig med lyse farver. Med hensyn til motion kan man f.eks. dyrke yoga, som man ikke bliver forpustet eller anstrengt af eller gå/cykle/svømme ture i naturen, hvor du heller ikke bliver forpustet.

Man har brugt billeder fra dyreriget til at illustrere de tre stadier.

Som billede på Tamas er ådselædere – eksempelvis hyæner, gribbe, mange insekter og mikroorganismer.

Som billede på Rajas er kattedyr, særligt tigeren er fremhævet, i det kattedyr ofte er hurtige og kan virke aggressive.

Som billede på Sattva bruges en elefant, fordi elefanter betragtes som et fredeligt, intelligent dyr med en god hukommelse og så er den vegetar.

Noget der blev understreget meget kraftigt på kurset er, at hvis man betragter denne udvikling som en trappe, kan man altså ikke springe trin over. Hvis man gør det, vil det give bagslag og man vil blot blive kastet tilbage til trinnet før det, man sprang over.
image

Det her er blot et kortfattet resume af det her kursus, som har givet mig anledning til reflektion i mange henseender. Både i forhold til min egen historie, livsstil, handlemåder og tankegang – men også i forhold til den verden vi alle sammen deler og hvordan vi bærer os ad med det. Kursuslederen bekendtgjorde, hvor meget tamas der er. Krig, ødelæggelse og skandinavisk mode, hvor meget er sort. Jeg kan se rajas i Københavns trakfik. Jeg kan se Sattva når jeg går i skoven på Amager fælled.

For at noget kan opstå, må noget andet forgå – sådan er mange dele af verden skruet sammen. Hvis en blomst skal opstå, må frøet forgå. Hvis der skal være plads til en ny sofa, må den gamle ud. For at man kan skabe plads til nuet, må man give slip på det, der ikke længere tjener én noget formål.

International yogadag

imageTænk, at yogaen har fået en dag. En international dag ligefrem…

Jeg synes det er både fedt og fint at yogaen er blevet så anerkendt som den er, at den er blevet lettere tilgængelig for alle og der dermed er flere der kan få gavn af den.

Der er så også flere der kan lave et brand ud af den og tjene en hulens masse penge på det, eller bruge den til at markedsføre sig selv og få et hav af “likes” på de sociale medier (Jeg sidder selv og skriver på min blog – om yoga…) – hvilket er lidt paradoksalt, da noget af det mest elementære omkring den yogiske tanke, er ( som jeg forstår det) ikke at være grisk. Man skal ikke begære.

Det står i det aller første trin i De otte trin (Patanjalis yoga sutra – astanga), som er et af de skrifter der bliver refereret mest til og snakket meget om indenfor yoga. Det første trin handler om etiske spilleregler overfor dig selv og andre og hedder Yama. Der er fem Yamas. Den femte hedder Aparigraha og betyder noget i retning af: ikke begærlig.

Ikke dermed sagt, at dem der har fundet på international yogadag er griske og laver penge på yoga – det fik mig blot til at tænke på, hvor stort et “brand” yoga er blevet. Man kan købe alverdens fine (og noget utrolig dyrt) yogatøj, udstyr, rejser, magasiner og sågar smykker. På billedet ser du, at jeg selv falder for det og køber tøj der står “yoga” på – og dermed kan den der har lavet det tage en del mere for det, end hvis det bare havde været en ganske almindelig top.

Det er egentlig sjovt, fordi man behøver egentlig ikke så meget for at lave yoga.

Helt ærligt – et eller andet kluns du kan bevæge dig i (der er endda nogle mennesker der gør det helt uden tøj) og lidt plads…. Det er alt hvad du skal bruge, i virkeligheden.

Selvfølgelig kan man hjælpe sig selv rigtig meget og krydre sin yoga ved at bruge hjælpemidler, og ja, det er rart med en måtte man ikke skøjter rundt på, og jo, det er skønt at føle sig godt tilpas i det man har på, men jeg siger bare at, strengt taget, kan man sagtens lave yoga uden alt det.

Om lidt tager jeg ind til Doyoga, hvor jeg har mine faste hold om tirsdagen. Senere skal jeg hen til Nalini og øve mig på at undervise i varmen (Nalini er et “Hot-yoga” sted, dvs. at man laver yoga i ca. 37 graders varme) – jeg starter nemlig med at undervise der D. 1 juli, hvis alt går efter planen.

Så sådan fejrer jeg min internationale yogadag. Ikke at denne dag er så anderledes end så mange andre. Yoga bør egentlig være en daglig praksis – i følge flere “guru’er”. Men det behøver ikke nødvendigvis at være fysisk – for der er ligeså meget af yogaen som skal praktiseres mentalt og socialt.

Så alle dage er yogadage.

Glædelig yogadag!

En lille undren om det “digitaliserede” skolesystem

imageAltså… Der er noget som rækker ud over min fatteevne… (Det er der faktisk ganske meget der gør – men lad nu det ligge….)

Efter alle min eksamener på KVUC samlede jeg alt det papir jeg har fået udleveret i løbet af skoleåret – altså 10 måneder. Undervejs har jeg smidt ud – og efter min første mundtlige eksamen smed jeg en stor bunke ud efter det fag – jeg står her, stadig med en stor bunke papir. Det synes jeg altså er mærkeligt taget i betragtning af, at man samtidig har (endda flere) digitale systemer, som undervisningsmaterialet lægges ud på og man snakker om “det papirløse samfund”, som tilsyneladende svømmer rundt i papir. Hvorfor I al videste verden skal man bruge alt det papir og samtidig bruge en hulens masse penge på digitalisering og programmer til det samme?

Det er ikke kun på KVUC jeg har oplevet det – også da jeg arbejdede indenfor det offentlige blev der brugt uanede mængder af papir – og uanede mængder af det offentliges penge på digitalisering.

Så man bruger altså rigtig mange penge (og naturens ressourcer) på papir – samtidig med man bruger en masse penge på digitalisering…

Hvorfor?

Der kan da ikke være nogen pædagogik vinding ved det?

Da jeg arbejdede indenfor det offentlige var der mange der modsatte sig min skepsis med argumentet: “HVIS nu systemerne går ned, så skal vi have dokumenterne”.

Det kan jeg godt se – men jeg har så aldrig oplevet eller hørt om at det gået ned og al dokumentation er forsvundet for altid og evighed. Det betyder ikke at det ikke kan ske eller er sket, men jeg undrer mig over hvorfor digitaliseringssystemerne bliver anset som så værdifulde og vigtige, hvis de er så skrøbelige.

Jeg ved godt det ikke er særlig yoga-agtigt at dømme. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk dømmer og undrer mig over KVUC’s, tilsyneladende lidt ubevidste forbrug. Jeg dømmer og undrer mig også over det offentliges tilgang til det samme.

Ikke fordi jeg siger man slet ikke skal bruge papir… Jeg siger bare at lidt mådeholdenhed og bevidst forbrug måske kunne gavne både økonomi og miljø en smule.

Måske ved du noget om dette, som jeg ikke gør, der kan forklare det – hvis det er tilfældet så må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet.

1 2 3 5